1.1 Om Dinbilauktion.dk
Dinbilauktion.dk er en fysisk handelsplatform, der fungerer som auktionsholder og tilbyder en markedsplads for køb og salg af flere typer køretøjer og brugsgenstande herunder bl.a. biler, campingvogne, trailere, autocampere, rullende entreprenørmateriel, bugserede både samt andre auktionsgenstande, herefter kaldet ”katalognumre”, under auktionslederlovgivningens regler for offentlig auktion. Auktionslederen er forpligtig til at tegne kautionsforsikring til sikring af rekvirentafregning jf. Auktionslederloven.
Dinbilauktion.dk deltager ikke som part i handlerne og kan på ingen måder gøres ansvarlig for handlen, auktionsgenstanden eller følgevirkninger. Alle handler, der indgås på Dinbilauktion.dk, er bindende for køber samt for sælger, der også benævnes ”rekvirenten”, og platformen har intet ansvar. Alle auktioner udføres af en af justitsministeriet bestikket auktionsleder og følger auktionslederlovgivningen.
Alt sælges i den stand, hvori det forefindes ved hammerslag uden ansvar for auktionslederen eller auktionsholder. Der gives ingen form for garanti eller reklamationsret og der er ingen ansvar for funktionsduelighed og lovlighed af katalognumrenes stand. Evt. erstatningskrav skal gøres gældende overfor rekvirenten. Dinbilauktion.dk foretager ingen funktionstest af katalognummeret.
Bemærk: Disse betingelser er udformet for at sikre en fair og gennemsigtig auktionsoplevelse for alle parter på Dinbilauktion.dk.
1.2 Brugerkategorier og rettigheder
Privatpersoner og virksomheder kan registreres som brugere på Dinbilauktion.dk. Rettigheder og forpligtelser varierer afhængigt af brugerkategori. Dinbilauktion.dk forbeholder sig retten til at afvise registrering, ændre brugerkategori eller til enhver tid lukke en brugerkonto med øjeblikkelig virkning.
1.21 Validering af brugere
Alle brugere er pligtig til at lade sig validere med MitId via platformen for at kunne afgive gyldige bud. Auktionslederen kan på forlangende anmode om dokumentation for valideret bruger og tillige ved tvivl, afvise at modtage bud fra ikke-validerede brugere.
Straks efter opnået højeste bud ved udsat salg eller hammerslag ved salg er brugeren forpligtet til at henvende sig til Dinbilauktion.dk for tilkendegivelse og gennemførelse af handlen ved betaling af depositum, salær og budsum.
Auktionsområdet er videoovervåget til brug for dokumentation af budgivere og sikring/bevisførelse af katalognumres skadesbegivenheder eller tyveri og brugere af platformen skal acceptere at Dinbilauktion.dk gemmer optagelser i nødvendig tid for dokumentation. Det er ikke tilladt brugere at optage video på auktionsområdet.
1.3 Tilmelding af katalognumre
Alle brugere kan tilmelde katalognumre på platformen, forudsat de er civilretlig af ejer af katalognummeret, og benævnes herefter ”rekvirenten”. Rekvirenten er ansvarlig for, at alle oplysninger er fyldestgørende og korrekte. For virksomheder gælder, at ansatte, der har virksomhedens bemyndigelse hertil, også må tilmelde katalognumre.
Et katalognummers medfølgende dokumenter, f.eks. registreringsattest hvis katalognummeret er et køretøj, skal foreligge ved tilmeldingen og altid senest 2 timer før auktionen påbegyndes. Såfremt et dokument/registreringsattest/certifikat m.v. leveres af rekvirenten på et senere tidspunkt end før auktionsstart vil dette fremgå af kataloget med teksten ”Dokumenter/registreringsattest eftersendes”. Køber skal da acceptere op til 30 dages ekspeditionstid. Herefter oppebærer køber annulleringsret overfor rekvirenten for budsummen men ikke salær til Dinbilauktion.dk.
Rekvirenter, der kræver at dokumenter eftersendes, opkræves i.h.t Salær/prisliste tillæg for denne ekspedition til Dinbilauktion.dk.
I tilfælde, hvor der ikke medfølger dokumenter herunder registreringsattest, COC, toldpapirer m.v. hvis katalognummeret f.eks. er et køretøj, til et katalognummer vil teksten ”Der medfølger ingen registreringsattest/dokumenter” fremgå af kataloget og køber er forpligtet til selv efterfølgende ved behov at fremskaffe disse uden rekvirentens indblanding.
Auktionslederen bestemmer rækkefølge på katalognumre i kataloget og skal i videst mulige omfang afvikle auktionen i katalognummerorden. Auktionslederen proklamerer når der afviges fra katalognummerrækkefølgen. Katalognumre kan auktioneres og sælges fra parkeringsplads i umiddelbar tilknytning til auktionshallen uden fysisk at præsenteres i auktionshallen.
1.4 Beskrivelse af katalognummeret
Tilmeldte katalognumre skal beskrives nøjagtigt og ansvaret påhviler alene rekvirenten. Alle kendte fejl og mangler skal fremgå. Når et katalognummer er tilmeldt, er beskrivelsen bindende for sælger og kan ikke ændres uden kontakt til Dinbilauktion.dk.
Rekvirenten afgør hvilken klassifikation, katalognummeret skal indsættes i, men Auktionslederen forbeholder retten til at nedklassificere katalognummeret.
1.5 Mindstepris
Sælger fastsætter i samråd med Dinbilauktion.dk en mindstepris. Hvis buddet matcher eller overstiger mindsteprisen, er sælger forpligtet til at sælge. Dinbilauktion.dk afviser katalognumre med urealistisk prissætning.
Et katalognummer kan maksimalt tilmeldes 2 auktioner fra samme rekvirent jf. lovgivningen.
1.51 Afgifter, skatter og moms
Katalognummeret kan være omfattet af afgifter, skatter og moms udenfor budsummen. Rekvirenten er pligtig til at afgive korrekte oplysninger og er også efter et salg ansvarlig for at de i kataloget oplyste skatter, moms og afgiftsoplysninger er korrekte og køber har annulleringsret hvis rekvirenten har angivet forkerte oplysninger.
Oplysninger om evt. skat, moms og afgifter vil fremgå af katalognummeret.
1.6 Auktionens forløb
Dinbilauktion.dk styrer auktionsforløbet som auktionsholder. Alle auktioner udføres under ledelse af en beskikket auktionsleder udpeget af Justitsministeriet. Auktionslederen er tillige udpeget som inkassator og som beskrevet i Auktionslederloven og Instruks for Auktionsledere.
1.7 Budregler
Alle bud er bindende. Hvis buddet opnår mindsteprisen eller højere, indgås der en bindende aftale, og bud kan ikke trækkes tilbage.
Auktionslederen bestemmer mindstebud og overbuds størrelse. For langt de fleste katalognumre bydes med DKK 1.000 kroners interval pr. afgivet bud.
Det er muligt at afgive bindende forhåndsbud uden tilstedeværelse under selve auktionen iht. Salær/prisliste. Dette skal ske senest 2 timer før auktionsstart via mail eller personligt fremmøde. Ved flere registrerede max bud, er det højeste, der vinder over næsthøjeste max bud.
Når salget bekræftes ved hammerslag, skal køberen straks henvende sig ved podiet, fremvise gyldig legitimation, vise sin personlige QR-kode og betale et depositum iht. Salær/prisliste.
Er der tvivlsspørgsmål om bud, afgøres disse endeligt og bindende af Auktionslederen.
Udsat salg:
Auktionslederen kan proklamere ”udsat salg”, hvis mindsteprisen på katalognummeret ikke er opnået. Budgiver er da forpligtet af sit bud i 2 timer, hvor Dinbilauktion kontakter rekvirenten for evt. accept af bud under mindsteprisen. Hvis buddet accepteres, foretages genopråb af katalognummeret og derefter afgives hammerslag uden mulighed for overbud. Hvis buddet ikke accepteres, er katalognummeret ikke solgt.
Den, der byder på vegne af en anden, forpligter sig som selvskyldnerkautionist ligesom der er solidarisk hæftelse for dem, der byder i forening.
1.8 Salærregler
Når en handel afsluttes med hammerslag via Dinbilauktion.dk, er både køber og rekvirenten forpligtet til at betale salær iht. Salær/prisliste, uanset om handlen gennemføres eller ej. Salæret er bindende og skal betales på auktionsdagen. Auktionssalæret er uafhængigt af budsummen og betales direkte til Dinbilauktion.dk.
1.9 Ansvarsfraskrivelse
Dinbilauktion.dk påtager sig ikke ansvar for gennemførelsen af handler mellem køber og sælger og fraskriver sig ethvert ansvar for tekniske fejl og driftsforstyrrelser. Dinbilauktion.dk kan på ingen møde gøres erstatningsansvarlig for indirekte tab såsom: Driftstab, tidstab, avancetab, datatab og andre former for indirekte tab.
1.10 Behandling af personlige oplysninger
Personlige oplysninger behandles fortroligt og deles kun, når det er nødvendigt for gennemførelse af handler. Anonymiserede data kan bruges til markedsføring og analyse.
1.11 Lovvalg og værneting
Handler og forhold på Dinbilauktion.dk er underlagt dansk ret, og eventuelle retssager behandles ved Retten i Kolding. Skulle Dinbilauktion.dk blive erstatningsansvarlig, kan erstatningskrav under ingen omstændigheder, og uanset størrelsen af et lidt tab overstige 5.000 DKK.
1.12 Forbehold for fejl
Dinbilauktion.dk tager forbehold for tryk- og skrivefejl i kataloget.
2.1 Introduktion – DinBilauktion.dk som auktionsholder
DinBilauktion.dk deltager ikke som part i handlerne og fungerer alene som formidler. Tvister mellem køber og sælger skal løses af de involverede parter. Salæret påvirkes ikke af, om handlen gennemføres eller efterfølgende annulleres, men er betalingspligtig ved hammerslag.
2.2 Klassifikation af katalognummeret.
Ved tilmelding kategoriserer rekvirenten katalognummeret. Dinbilauktion.dk foretager ingen tests af katalognummeret og al information om kosmetiske tilstande, tekniske tilstande, lovlighed og evt. tidligere anvendelsesformer er alene for rekvirentens ansvar.
Ved forkert kategorisering og evt. efterfølgende annullering af handlen, betaler rekvirenten køber og sælgersalærer.
Alle reklamationer skal være Dinbilauktion.dk i hænde skriftligt på mail på info@dinbilauktion.dk senest 1 time efter betalingen forudsat at betalingen er sket indenfor en time efter hammerslag. Hvis betalingen ikke er gennemført indenfor en time efter hammerslag, bortfalder annulleringsretten. Auktionslederen kan i særlige, ekstraordinære tilfælde dispensere fra denne regel.
2.3 Betaling for katalognummeret
Efter hammerslag skal betaling for katalognummeret ske samme dag via straksoverførsel via bank. Dinbilauktion.dk modtager IKKE kontanter. Når betalingen er registreret, udleveres katalognummerets dokumenter som anført i kataloget og en købskvittering, hvorefter køber har dispositionsret over katalognummeret. Dog træder retten først i kraft, når den fulde købesum er uigenkaldeligt modtaget til Dinbilauktion.dk.
Dinbilauktioni.dk bankforbindelse hvortil gyldig betaling kan finde sted:
Spar Nord, Vejle konto: 9347 2240424544
IBAN:DK1393472240424544
BIC/SWIFT: SPNODK22
Vi modtager kun i danske kroner.
2.4 Risikoens overgang
Sælger har ansvaret for katalognummeret inden og under auktionen samt efter auktionen hvis katalognummeret ikke sælges. Risikoen for katalognummeret overgår til køber ved overdragelsen/endelig betaling. Dinbilauktion.dk kan på intet tidspunkt holdes ansvarlig for katalognummerets beskadigelse eller bortgang uanset form.
2.5 Rekvirentens grundlæggende forpligtelser
Rekvirenten skal sikre, at katalognummeret lever op til beskrivelsen og er fri for pant og andre tredjepartsrettigheder. Eventuelle hæftelser skal aflyses inden overdragelse, alternativt skal evt. panthaver godkende handel skriftlig med bekræftelse på aflysning af pant/hæftelser.
Sælger må ikke tage direkte kontakt til potentielle købere med henblik på at gennemføre en handel uden om dinbilauktion.dk. Alle handler skal foregå via platformen for at sikre en fair og transparent auktionsproces. Overtrædelse af denne regel kan medføre udelukkelse fra fremtidige auktioner samt eventuelle juridiske konsekvenser i form af erstatningsansvar for tab m.v. Auktionslederen kan alene dispensere fra denne regel i særlige tilfælde.
2.6 Købers grundlæggende forpligtelser
Når køberen har vundet auktionen, forpligter denne sig til at modtage katalognummeret og betale.
Hvis et registreringspligtigt køretøj er købt med nummerplader, skal køretøjet omregistreres af køber inden udlevering kan finde sted. Alternativt skal dokumentation for afmelding forevises.
Køber har ret til at annullere handlen, hvis katalognummerets faktiske stand afviger væsentligt fra den tildelte klassificering – se klassifikationer. Annulleringsretten gælder op til 1 time fra betaling, forudsat at betalingen er foretaget senest 1 time efter hammerslag. Det er udelukkende Auktionslederen, der afgør om katalognummeret afviger fra klassificeringen. Dette ændrer dog ikke DinBilauktion.dk’s ret til salær.
2.7 Tvister mellem køber og sælger
Tvister skal behandles efter dansk lov. Parterne opfordres til at søge juridisk rådgivning ved uenighed og bør ikke repræsenteres af samme advokat.
2.8 Tinglysning og pant i katalognummeret
Rekvirenten er ansvarlig for, at katalognummeret er fri for pant, restgæld og uden hæftelser ved overdragelsen. Såfremt en panthaver har accepteret salg af katalognummer mod efterfølgende aflysning af pant, vil teksten ”Ekspeditionstid for sletning af pant” fremgå af kataloget og køber skal acceptere op til 6 måneders ekspeditionstid. Dinbilauktion.dk afregner ikke rekvirenten før samtlige panthæftelser er aflyst, medmindre rekvirenten er Fogedretten, bobestyrer, kuratorer eller andre, der anviser salg på offentlig beskikkelse.
2.9 Forbehold for fejl
Dinbilauktion.dk forbeholder sig retten til at rette eventuelle trykfejl eller fejlskrift i kataloget i forbindelse med afholdelsen af auktionen.
Alle katalognumre opbevares uden ansvar for Dinbilauktion.dk. Det er rekvirentens ansvar at sikre eventuel forsikringsdækning og derfor oplyses hermed DinBilauktion.dk’s sikringsforanstaltninger:
Det er rekvirentens ansvar at kontakte deres forsikringsselskab for at få bekræftet, at katalognummeret er forsikret under opholdet hos DinBilauktion.dk, og at forsikringen dækker eventuelle skader, der måtte opstå under opbevaring ligesom det er købers ansvar at få bekræftet forsikringsdækning fra dennes forsikring efter hammerslag.
Solgte katalognumre skal hentes senest dagen efter hammerslag kl. 14.
Katalognumre, der henstår udover denne tidsfrist, opkræves parkeringsafgift i.h.t salær/prisliste pr. katalognummer pr. dag for pladsleje. Uafhentede, betalte effekter bortsælges uden varsel senest efter 2 måneder og provenuet går til dækning af pladsleje og administrationsomkostninger.
Usolgte katalognumre skal afhentes af rekvirenten senest dagen efter auktionens gennemførelse. Katalognumre, der henstår udover denne tidsfrist, opkræves parkeringsafgift i.h.t Salær/prisliste pr. katalognummer pr. dag for pladsleje.
Ved tilmelding kategoriserer rekvirenten katalognummeret i følgende kategorier. Dinbilauktion.dk foretager ingen tests af katalognummeret og al information om kosmetiske tilstande, tekniske tilstande, lovlighed og evt. tidligere anvendelsesformer er alene på rekvirentens ansvar.
Ved forkert kategorisering og evt. efterfølgende annullering af handlen, betaler rekvirenten køber og sælgersalærer.
Alle reklamationer skal være Dinbilauktion.dk i hænde skriftligt på mail info@dinbilauktion.dk senest 1 time efter betalingen forudsat at betalingen er sket indenfor en time efter hammerslag. Hvis betalingen ikke er gennemført indenfor ovennævnte tidsrum, bortfalder annulleringsretten.
Kategori A
Katalognummeret er fri for væsentlige fejl og mangler, hvilket betyder, at alle centrale funktioner som f.eks. motor og gearkasse, hvis katalognummeret er et køretøj, fungerer. F.eks. er defekt aircondition ikke at betragte som en væsentlig fejl eller mangel hvis katalognummeret er et køretøj. Der må ikke være større mekaniske eller tekniske mangler, der påvirker anvendelsen. Der kan ikke reklameres for sliddele. For A-klassifikationer gælder, at alle oplyste driftstællere (timetællere, motorgangtider, kilometertællere m.m.) er for rekvirentens ansvar og køber opretholder 1 måneds returneringsret overfor rekvirenten såfremt det bevisligt kan dokumenteres, at de oplyste driftstællere ikke viste korrekt ved hammerslag.
Kategori B
Katalognummeret er generelt fri for væsentlige fejl og mangler, dog vil der være oplyst særlige omstændigheder i kataloget, der gør at katalognummeret ikke kan opnå en A-klassifikation. Der kan ikke reklameres for sliddele.
For B-klassifikationer gælder, at alle oplyste driftstællere (timetællere, motorgangtider, kilometertællere m.m.) er for rekvirentens ansvar og køber opretholder 1 måneds returneringsret overfor rekvirenten såfremt det bevisligt kan dokumenteres, at de oplyste driftstællere ikke viste korrekt ved hammerslag.
Kategori UK – Uklassificerede Katalognumre.
Katalognummeret med denne klassifikation sælges uden nogen form for reklamationsret og vil ofte omfatte auktionsgenstande fra tvangssalg, bobestyrer, konkursboer, Fogedretten m.fl. Oplyste driftstællere (timetællere, motorgangtider, kilometertællere m.m.) er oplyst uden ansvar og kan være behæftet med fejlvisninger, der skal accepteres af køber.
For alle klassifikationer gælder, at katalognumre solgt til budsum DKK 10.000 eller derunder ikke har nogen form for reklamationsret eller annulleringsret.
For alle klassifikationer gøres bydere opmærksomme på, at der gælder udvidet undersøgelsespligt ved køb på fysisk auktion. Det anbefales derfor at foretage gennemgang af beskrivelse og at visuel gennemgang gøres grundigt inden afgivelse af bud ligesom det anbefales at tage rådgivning fra eksterne fagfolk med i vurderingen.
Al færdsel på auktionsområdet og tilhørende parkeringspladser og indfaldsveje sker for eget ansvar.
Effekter må ikke fjernes fra stedet, inden betaling.
Alt tyveri og forsøg på dette anmeldes til politiet.
Version pr. 01.04.2025
Vær den første til at få besked om kommende auktioner og information!